Referencer fra samarbejdspartnere
Mentaltræningen var en så stor succes for U10 holdet i FC Broby, at vi i klubben her i marts 2014 har valgt at tilbyde det til alle ungdomsholdene. Mentaltræningen på U10 gav os et kæmpe boost, spillerne er glade, og antallet af spillere på holdet er steget markant. Vi vil gerne gøre noget ekstra for vores ungdomsspillere og skabe de bedste rammer for dem samtidig med, at vi tænker lidt ud af boksen.
Træner Michael Nielsen, FC Broby
Indholdet spændte fra” hvordan skaber jeg indre motivation, hvordan påvirker sproget vores samarbejde både internt og eksternt, hvordan påvirker tanker og følelser mine præstationer og til muligheder for at sætte personlige mål”. Det hele var sat ind i en ramme, der handler om at vende negative tanker og påvirkninger til noget positivt med det formål, at den enkelte bliver sat i stand til at arbejde med aktiv selvudvikling.
Peter Sejberg Rasmussen, Chef for Løn og Personale
Selve forløbet var et passende miks mellem en teoretisk og evidensbaseret tilgang og praktiske øvelser og afprøvning/træning af forskellige værktøjer, som vi hver især kunne tage med os og arbejde individuelt med.
Da forløbet var tilrettelagt for og med gennemførelse af alle medarbejdere, er der også et element af fælles og aktiv udvikling. Vi har alle været igennem det sammen og vi ved at alle har lært og hørt det samme, som betyder, at vi har et fælles sprog og fælles forståelse.
Peter Sejberg Rasmussen, Chef for Løn og Personale
Forløbene blev tilrettelagt og gennemført af Iben Marianne Karup Pedersen på særdeles kompetent vis med en meget stor og smittende entusiasme og energi.
Jeg kan på baggrund af vores erfaringer og det forløb vi har været igennem, anbefale Mind and Coach til andre organisationer, der påtænker at igangsætte aktiviteter der sigter på, at udvikle den enkelte medarbejder og fællesskabet på arbejdspladsen.
Peter Sejberg Rasmussen, Chef for Løn og Personale